Der noget ondt over i dine smukke øjne
Noget fordækt som det blik der utallige gange har stukket mig løgne
Der har fået mig til at løbe, så jeg ved det aldrig ender med at gå – men du den eneste jeg tænker på.
Så jeg prøver ihærdigt på ik at tænk, ihærdigt på aldrig igen at falde i kløerne på en sfinx! Flygter uden deres nervepiller, i det der smertestiller, fjerner hjerteflimmer fjerner minder, har jeg tabt forstanden? Vi så langt fra hinanden selvom vi skabt for hinanden som morgenpind og kaffe på kanden. Nu ser jeg ik andet end rådne æbler, selvom at min øjne hænger, ka ik længere finde en løgn der dækker over hvorfor livet ik er lutter lagkage med stripper i, og når det er, er hun ikke liderlig men højest klar på at snak over en kop kaf’ selvom i som skabt for hinanden som en bajer til maden, indtil den ene er sammen med en anden, det ik som om i ejer hinanden men i opdager de sorte streger i panden på andre mennesker.
Og det er her det hele ændrer sig, for tingene var ikke helt som du troede de var.


Jeg ik nogen uden dig.
Alligevel går jeg rundt helt alene. Nogen sku ha skudt mig, for hjertet plejer at banke sku jeg mene
Der ik nogen udvej.
Alligevel går jeg rundt helet alene. Nogen må ha skudt mig, for hjertet plejer at banke sku jeg mene.