1. vers

Jeg leder men kan ik finde roen, har en sten i skoen – og headphones i en telefon
Der spiller L.O.C. – snakker ik til nogen, og en megafon hvori jeg råber ”der er noget galt med mig!”
Ik helt men det ku jeg ligeså godt for jeg skjuler min person som et skuespillerflop
eneboer uden penge i foret evig toer, ik noget med at tænke stort, ik noget englekor
hører kun vinden, ser mit krøllede fjæs i de kolde ruder og mit humør kommer og går som folk der går til luder (glem det!)
landskamp hos Lange, hutlihut motherfucker
har en smøg i kæften, substitut motherfucker,
men indtil da, vader jeg i takt med pøblen
dem der jagter lykken, dem der finder en skammel i køkkenet og strammer løkken når livet er en so dopet op på psykofarmika, som dem ved jeg ik hvor jeg skal hen men jeg

omkvæd x 2

Vandrer,
Vintermørkets toner har ramt mig,
Nu jeg helt alene med mine tanker,
Ser mit liv men kun hvad det mangler,
Så jeg går mod lyset


2. vers Ham Den Lange


medicin, ja det fint, spytter rim, sætter en kande over, kan ik li en verden hvor vi letter i en storm,
jeg føler mig ædt op i en trance, mister energien (sløv i hovedet) ketamin, bæller vin, æder en seroquel i timen, prøver ik at lyde cool, kigger lidt på verden og drømmer mig væk til sydens sol, depressive tanker, vinteren har ramt mig jeg skrænter der så mange der kun tænker på hvad de har i banker, og ik så meget andet, meget blandet følelse når jeg står i badet, jeg som en druknet pirat efter 4 år i havet, opløst et kropløst individ der ikke besidder evnen til at græde, trods jeg har mistet så meget men sådan er der så meget.